søndag den 26. juli 2009

Færdig! Eyelet Chemise

Mit første færdige arbejde i voksenstørrelse, strikket til mig selv. Faktisk har den ligget færdig i en måned med alle sømme syet og det hele, der manglede bare lige knapperne.
Problemet med knapperne var, at jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle gribe det an da den hæklede kant fortil bølger en del - og så synes jeg heller ikke det er ret sjovt at sy knapper i.
Men nu er knapperne på plads. Kanten bølger stadig, men jeg håber den vil ligge sig lidt ved første vask.
Opskift: Eyelet Chemise (link til opskrift fra Interweave)
Garn: Hjertegarns Ribboo, der er gået ud af produktion og derfor kunne købes for håndører.

Alt det strikketekniske nørderi kan der læses om på Ravelry* (link til projektet), hvis man har den slags interesser.

*) Hvis du ikke er meldt ind på Ravelry får du bare den kedelige forside at se. Jeg kan varmt (glohedt) anbefale at melde sig ind. Det er strikkehimlen!

Ingen kommentarer: