lørdag den 13. marts 2010

Min mors trøje: Designproces

(english at bottom of post)
Jeg har kastet mig ud i en ret stor udfordring. Jeg har sagt ja til at strikke en trøje til min mor til hendes fødselsdag. Og da Ravelry overraskende nok ikke lå inde med det perfekte match til min mors ideer, sagde jeg kækt at jeg da bare kunne designe den selv.
Og det er derfor jeg i den seneste tid har øvet mig på flerfarvestrik og på at strikke et rundt bærestykke, har anskaffet mig strikkedesignbøger og har brugt tid på Ravelry på at finde relevant information.
Den anden del af processen har foregået i samarbejde med min mor. Hun har beskrevet sine ideer og tanker og vi har kigget sammen på Ravelry mens vi har brainstormet designideer og kigger på smukt strik. Vi er nået frem til at trøjen skal have et rundt bærestykke i flere farver, skal være let og have et smukt fald.
Og jeg har fået en trøje med hjem som passer min mor godt og som har den form hun ønsker sig af sin fødselsdagstrøje - med visse ændringer, forstås. Og jeg har målt trøjen (og min mor) på alle leder og kanter.
Herefter har jeg sendt min mor ud for at købe garn. Vi har selvfølgelig snakket om tykkelse og mængde af garn, men det med samspillet mellem farver og med garnets egenskaber er nu engang bedst varetaget af trøjens fremtidige ejer.
Min mor valgte noget super luksusgarn fra Lana Grossa i nogle, for mig, uventede farver (den grå er trøjens grundfarve, de 5 farver er til bærestykket), og da jeg fik garnet i hænderne, gik det op for mig at jeg behøvede noget mere at gå på. At skulle designe et flerfarvet bærestykke af garn i de farver føltes lidt som at skulle lave mad uden en opskrift af ingredienser som en anden har valgt.
Derfor bad jeg hende om på en eller anden måde at få ned på papir hvordan hun forestillede sig bærestykket skulle se ud, for at give mig en ide om farvernes sammensætning og indbyrdes proportioner. Min mor er en dygtig kunstmaler og valgte derfor at male en akvarelskitse, og ud fra skitsen og mine beregninger (som jeg havde gjort på baggrund min første strikkeprøve), kunne jeg begynde at omsætte ideer til mønsterdiagrammer på computeren.
Som man kan se på skærmen lavede jeg to oplæg; et der var så tæt på skitsen som muligt, og et hvor jeg fortolkede lidt og brugte min egen fornemmelse for balance og harmoni - inden for rammerne, forstås. Det er jo ikke en trøje til mig.
Diagrammer kunne så igen omsættes til strikkeprøver, som jeg kunne vise min mor.
Jeg har kun billede af den ene, for den anden hænger hjemme hos hende, men vi endte med at vælge min fortolkning (ovenfor) - med visse ændringer, forstås.
Det har været en omstændig proces, men virkelig spændende og lærerig.
Næste del er så den hvor jeg opdager alle de fejl jeg begik i den ovenstående proces og lærer endnu mere - på den hårde måde.


I recently accepted a big challenge when I agreed to knit a sweater for my mom for her birthday. And when Ravelry surprisingly did not have the perfect match for my mother's ideas, I rather overconfidently said that I'd just design it myself.

This is why I have been practising stranded knitting and yoked sweater knitting, why I have acquired knitting design books and have spent time on Ravelry seeking out relevant information.

The other part of the process has taken place in collaboration with my mom.
We have been finding out what the jumper of her dreams looks like and I'have taken measurements

I sent my mom yarn shopping and then had to figure out what she had in mind with the colours she picked. I had to ask her to show me what she'd envisioned, and because she is a very good artist she made me a water colour sketch.
Then I combined the sketch with the calculations I made (based on my first gauge swatch), and created colourwork diagrams for the yoke design. I made one that was a direct translation of the sketch and one that was an interpretation based a little bit more on my sense of balance and harmony.
I then converted the diagrams into knit swatches that I've presented my mom with. She ended up chosing my interpretation - with some modifications, of course.

This has been a laborious process, but incredibly exciting and educational. Next part is the one where I discover all the mistakes I made in the above process and learn more - the hard way.

2 kommentarer:

Nanna sagde ...

Sikken et fint samarbejde I er i gang med. Glæder mig til at følge med, og til sidst at se den færdige trøje.

Berit sagde ...

Hvor er jeg heldig at det er mig der er Signes mor!
Jeg glæder mig over din kreativitet, og ikke mindst til min nye trøje.... Knus fra Berit