mandag den 31. maj 2010

En lampe af lyseduge

Endnu et projekt er afsluttet. Denne gang et der har været undervejs i mange måneder, en lampe lavet af lyseduge.
Inspirationen er Vilma's White and Lacy Lampshade på Ravelry, som jeg faldt pladask for, og straks skrev til hende for at spørge om jeg måtte kopiere. Det måtte jeg heldigvis gerne.
Jeg havde dog ikke den ringeste lyst så til at kaste mig ud i lysedugsfremstilling, så jeg spurgte mig for og var heldig nok til at have en sød veninde der havde nogle lyseduge liggende hun gerne ville give mig (tak, Trine!)

Med hjælp af en kæmpeballon fra BR og en opløsning af 2 dele sukker til en del vand fik jeg stivet de sammensyede lyseduge af. I en engelsk netbutik fandt jeg en billig holder-til-toppen-af-lampen og i Silvan fandt jeg en fin porcelænsfatning samt rød stofledning til en god pris, og så fik jeg endelig stykket det hele sammen og hængt op.
Desværre er resultatet ikke helt som jeg havde håbet, bl.a. er den ikke helt rund nok og også lidt for åben til min smag. Og da den kom op og hænge måtte jeg også konstatere at det alligevel ikke helt var mig med sådan en slags lampe.

Til gengæld har jeg fået en idé til en meget mere farverig strikket lampe, som nu summer rundt i mit hoved. Og pludselig ville jeg ønske jeg havde hørt efter i skolen da vi lærte om... geometri, eller 'nudethedder.

Mens jeg alligevel viser det lille hjørne af min stue frem, kan jeg da også vise et andet projekt frem der involverede kreativ tænkning - og som også er blevet lidt skævt og "upoleret" at se på.


Problemet blev dog løst og dvdmaskinen fik en plads tæt nok på fjernsynet til at kablet kan nå.

2 kommentarer:

Familien Borup sagde ...

Orv manner, den glæder jeg mig til at IRL. Måske den er til salg?! Synes i hvert fald den ser super fin ud

Lou sagde ...

Cool, Signe!! Det er godt arbejde! :-D