lørdag den 14. august 2010

Alt om Knit Nation - del 1: Onsdag og torsdag

Alright, nu burde jeg vist have haft rigelig tid til at fordøje mine oplevelser på Knit Nation i London, og være klar til kort og præcist at opsummere dem her. Men det har simpelthen været den mest fantastiske oplevelse i min korte karriere som strikker, og jeg synes egentlig stadig ikke, at jeg er stand til at give et kort og fyndigt referat.
Faktisk har de mennesker jeg har fortalt om det, haft en tendens til at blive fjerne i blikket før jeg er nået halvvejs. Ikke fordi de ikke er søde, rare interesserede mennesker, men fordi jeg ikke kan gøre det kort... eller semi-kort.
Nøglen må blive, at jeg skriver alt det jeg brænder for at fortælle, men deler det op i flere posts og laver mindre afsnit med overskrifter, så den der læser dette har mulighed for at sortere lidt til og fra.

Så her kommer så første af 3 om min Knit Nation-oplevelse:

ONSDAG
Det hele startede med at jeg onsdag eftermiddag tog flyveren til London, og fik transporteret mig selv problemfrit fra Gatwick til South Kensington i London. Her ligger Imperial College hvor Knit Nation fandt sted, og hvor jeg også havde booket indkvartering. Jeg boede i en af universitetets halls of residense, dvs. kollegier, fordi det var billigt (relativt til alternativerne), havde morgenmad inkluderet i prisen og lå så utroligt belejligt. 
Det viste sig også, at det, stik imod mine forventninger, var er ret fint og lækkert sted.

TORSDAG
For at komme til hvor Knit Nation løb af stablen skulle jeg blot gå få hundrede meter, og det viste sig ovenikøbet at det var i samme bygning som hvor morgenmaden blev serveret.
Det var helt fantastisk at dreje om hjørnet og blive mødt af synes af masser af strikkende mennesker, som sad spredt ud over området i små klynger og nød morgensolen.
Det var også ret fantastisk at tjekke ind og modtage min deltagerpakke med program, navneskilt og anden spændende info.

Undervisning
Havde jeg undervisning fra kl. 9 til 17 (minus 2 timers frokost) med Shirley Paden. Kurset hed Design Masterclass, og var baseret på bogen Knitwear Design Workshop, som Shirley Paden for nylig har udgivet.
  

Planen var, at hun skulle lære mig og de andre kursusdeltagere at designe en sweater til os selv. Eller måske snarere at skrive strikkeopskriften til den sweater vi på forhånd havde designet til os selv. 
Men der var mere i det end det end som så, for hendes bog er nærmest en afhandling om hvordan man bærer sig ad med at bringe et design fra ide til færdig og publicerbar strikkeopskrift i så bredt et størrelsesspektrum som man ønsker. Og de værktøjer hun gav os kunne anvendes til det hele.

Man kan vel sige, at hendes perspektiv som designer og underviser var meget teknisk, og at hun var super kompetent til at formidle det. Hun gennemgik hele processen med os, inkl. hvordan man tager mål af sig selv eller en anden, men hun havde hovedvægten lagt på de matematiske elementer.
Hun havde igennem sin egen udvikling som designer udviklet nogle beregningsværktøjer, som hun første os igennem og sikrede sig at vi forstod og havde prøvet at bruge. Det var super intenst og meget lærerigt. Vi var i øvrigt kun 4 studerende.

Det eneste minus, hvis man kan kalde det det var, at det hele foregik i inches, og selvom jeg har boet i England i 2 år og både tænker og drømmer på engelsk når jeg er der, så er jeg ikke flydende i engelsksproget matematik. Og da slet ikke i inches. Min hjerne er ikke vant til at se tal som f.eks. 6⅝, og da slet ikke til at omsætte det til decimaler for at kunne regne med det i en lommeregner - blot for derefter at omsætte dem tilbage til brøkstreg (eller hvad katten det hedder) igen. Derfor var jeg heller ikke just den kvikkeste elev i klassen når det kom til at give svar på regneeksempler. Og havde jeg ikke forklaret mig, så tror jeg Fru Paden var gået derfra med det indtryk at jeg var ualmindelig sløv.
Efter kursets ende føltes det som om jeg havde regnet og regnet i 2 x 3 timer, men sådan var det alligevel ikke helt. Men jeg var kommet derfra med megen god og nyttig viden, et stort vred papirer og værktøjerne til at sætte det hele i anvendelse, og bedre kunne jeg ikke have ønsket mig det.

Marketplace
Med til Knit Nation hørte også et Marketplace, dvs. en stor sal fuld af boder med det bedste Storbrittanien og resten af europa har at byde på af garn, strikkeudstyr og meget andet strikkerelateret.
Selve markedet åbnede først om fredagen, men om torsdagen var der et par timers "preview", som jeg købte billet til da jeg bookede mine kurser. Egentlig købte jeg mest billetten fordi jeg skulle have undervisning hele fredagen og det meste af lørdagen, og derfor ikke var sikker på hvor meget jeg ellers ville have ork til de dage, men jeg gjorde det nu helt sikkert også fordi jeg var nysgerrig. 
Efter jeg havde købt min billet blev det afsløret på Ravelry, at Wollmeise, strikkeverdenens måske mest eftertragtede og hypede håndfarvede garn, også ville komme til Knit Nations Marketplace. Det gjorde i mine øjne bare denne preview endnu mere spændende og sjovt at deltage i, for jeg kunne forudse at stemningen ville være høj og ladet med spænding og konkurrence.

Desværre ankom jeg først 5 minutter efter dørene blev åbnet, så jeg var ikke selv vidne til kapløbet om at nå først frem til Wollmeise-garnet. Da jeg nåede ned til boden var der dog stadig meget tæt pakket om hylderne, og jeg måtte på forhånd opgive at nå frem til selve garnet. Istedet stillede jeg mig i siden og iagttog de hektiske kvinder der dukkede ud af mængden med så meget garn som det var dem menneskeligt muligt, at bære i deres favne. Der blev grinet, puffet, svedt og købt ind for mange, mange penge ved Wollmeiseboden.
Efter en tid gav jeg mig på en magelig osetur igennem resten af markedspladsen, og fik mange hyggelige snakke med bodholderne og rigtige mange spændende og lækre garner at se (og føle). Jeg var helt rundtosset ovenpå en lang dag, så det føltes lidt som en skøn drøm, at slendre rundt mellem alle de glade mennesker og spændende, luksuriøse og farverige varer.

Jeg havde egentlig sat mig for, ikke at købe noget uden først at have set alt igennem, for dermed at være sikker på ikke at fyre mine penge af for hurtigt, men der røg alligevel lidt i tasken. Hvad jeg præcis købte på Knit Nation gemmer jeg til en separat post imorgen. Da da daaaaam :)


Da jeg vendte tilbage til Wollmeise-boden efter halvanden time var den hektiske aktivitet døet lidt hen, og det lykkedes det mig både at se og mærke garnet, og at tage et par billeder.

Og nu forstår jeg lidt bedre hvorfor garnet har fået den status. Det var et fantastisk syn med alt det smukke garn i alle de intense, klare farver. 


Og her sluttede min første dag på Knit Nation. Fortsættelse følger...

2 kommentarer:

Lou sagde ...

Mere, mere! :-D

lykkefanten sagde ...

Av for den, sådan nogle regnestykker ville have gjort mig helt rundtosset, tror jeg.
Glæder mig til at høre mere!