søndag den 15. august 2010

Alt om Knit Nation - del 2: Fredag og lørdag

Dette er andet afsnit (ud af tre) i føljetonen om "dengang jeg tog til Knit Nation" i London. Første afsnit findes her.

FREDAG
Efter en totalt uforstyrret nats søvn (en sjældenhed for en småbørnsmor) bevægede jeg mig over til den del af Imperial College, hvor Knit Nation fandt sted og hvor morgenmadssalen også ligger.
Endnu engang blev jeg mødt af det skønne syn af dusinvis af strikkere der sad spredt ud over området og strikkede og snakkede i morgensolen.

Undervisning
Fredag havde jeg et heldagskursus med Nancy Bush med titlen Estonian Lace Sampler. 
Grunden til at jeg valgte kurset var dels, at Nancy Bush har udgivet en strikkebog der hedder Knitted Lace of Estonia, som jeg har beundret strikkeopskrifterne fra på Ravelry, og dels fordi kursusbekrivelsen virkelig fængede for mig.
Selve kurset viste sig at være endnu mere inspirerende og spændende jeg havde drømt om. Nancy Bush er uddannet kulturhistoriker (så vidt jeg husker) og hendes tilgang er i mine øjne meget præget af dette.
Hun startede dagen med at præsentere Estland og give os hele baggrunden for hvordan denne strikketradition er opstået omkring den estiske kystby Haapsalu. Hun fortalte hvordan hun var rejst dertil og havde forelsket sig i de smukke sjaler, og hvordan det derefter var blevet hendes livsværk og hendes passion. Netop fordi hun havde en ægte kærlighed for emnet og meget viden og indsigt, var det helt utroligt spændende at høre om.
Hun havde også medbragt en taske fyldt med sjalerne fra bogen og sjaler hun havde købt af de estiske strikkere, og som hun nu researchede. De var allesammen fantastisk smukke, og det var ret særligt når hun foldede dem ud et efter et altimens der gik bølger af beundrende suk og gisp igennem rummet.
Bush fortalte, at man i Haapsalu ikke oprindeligt havde haft nedskrevne opskrifter for de forskellige motiver, men at hver strikker istedet havde en "sampler" dvs. et langt strikket arbejde med alle de motiver som strikkeren kendte og brugte til sine sjaler. Strikkeren kunne så altid vende tilbage til sin "sampler" og "læse" hvordan motiverne skulle strikkes. 
Med til historien om "sampleren" hørte også, at hvis en strikker gerne ville lære et motiv fra en anden strikkers "sampler", så lånte hun den ganske enkelt, "læste" den og føjede motivet til sin egen "sampler". Og betalingen for at låne "sampleren" var at man skulle føje et nyt motiv til den lånte "sampler". Ret smukt i sin enkelhed, synes jeg.

Et centralt element i kurset var, at vi studerende på kurset skulle lære at strikke de traditionelle estiske motiver ved at strikke vores egen "sampler" med en enkelt gentagelse eller to af hver. Vi havde alle medbragt garn og strikkepinde som kursusplanen havde foreskrevet, og så blev vi sat igang.
Nancy havde også en masse viden om de konkrete motiver, om opslag, hvordan kanterne var strikket og meget mere, som hun delte med os undervejs i form af fine små historier om hendes møde med de estiske kvinder der stadig strikker sjalerne og hvordan de havde lært hende hvad de vidste. Eller noget af det ihvertfald.

Der er nogle elementer og teknikker i motiverne, som er helt særegne for den estiske tradition. Blandt andet den såkaldte nupp. 
Efterhånden som vi nåede til dem i vores "sampler" og derfor var klar til at lære dem, samlede Bush os i små grupper og demonstrerede dem for os. Bedre måde at lære på findes der vist ikke.

Det var simpelthen sådan en enestående fantastisk oplevelse at blive undervist af Nancy Bush, så da dagen var til ende strøg jeg ned for at købe hendes bog på markedspladsen.

Og hvorfor måtte jeg have den straks? Jo, det var så jeg kunne få hendes autograf i den.
Der var nemlig en planlagt autografsession med hende og to andre designere/forfattere umiddelbart efter kurset slutning.
Mig? Fangirl? Nja..oh, måske lidt :)

Jeg har i øvrigt desværre ikke min egen færdige "sampler" at vise frem, for jeg havde store problemer med mine strikkepinde og var ikke ret tilfreds med hvordan det garn jeg havde medbragt viste motiverne. Kursusplanen havde specificeret, at vi skulle medbringe Shetlandsgarn af en hvis løbelængde og lige strikkepinde str. 3,5 i bambus, men mine strikkepinde var umulige, så jeg endte faktisk med at låne et andet sæt af Nancy Bush.
Sjovt nok var jeg alligevel en af dem der nåede længst i arbejdet, men det var fordi langt de fleste strikkede "english style", dvs. hvor man kaster garnet over pinden (istedet for at hente garnet med pinden) og det går immervæk en del langsommere.
Men det er altså grunden til at jeg ikke har kigget på det jeg har lavet siden kurset sluttede, og heller ikke planlægger at gøre det.

Marketplace
Knit Nation-planlæggerne havde fået den geniale idé at man for hver 10 pund man købte for i boderne på markedspladsen fik en lodseddel. På lodsedlen skulle man skrive sit navn og 4 første cifre at sit mobilnummer (som verifikation) og så skulle man smide den i en kasse i Knit Nation-boden. Der hvor man også kunne købe alle undervisernes - og dermed også Nancy Bushs - bøger.
I frokostpausen både fredag og lørdag blev der trukket lod om en hel masse præmier, og derfor var alle på pladserne i frokostpausen tordsdag. Og tænk engang JEG VANDT! Squeeee, jeg vinder eller sjældent noget.
Jeg havde ikke engang hørt det selv fordi højtalersystemet ikke rigtigt kunne overdøve den summende markedsplads, fordi min hørelse ikke er ret god og fordi de udtalte mit navn Sick-nee. Heldigvis havde en af mine søde medstuderende fra Shirley Padens kursus hørt det og havde forbudt arrangørerne at trække et nyt navn da jeg udeblev, hvorefter hun var styrtet ud for at finde mig.
Jeg blev overrasket da jeg så hende komme ivrigt imod mig, men lige så snart jeg havde fattet hvad hun fortalte hastede vi mod Knit Nation-boden, hvor jeg fik udleveret min præmie: Garn! Lækkert, naturfarvet garn:

Resten af dagen tilbragte jeg på det fantastiske V&A Museum, der ligger lige om hjørnet fra Imperial College, samt med at gå walkabout i den by jeg elsker allerbedst, London.

LØRDAG
Endnu en fredelig nat og en god omgang morgenmad, og jeg var klar til den allersidste dag af Knit Nation

Undervisning
Jeg havde valgt et kortere kursus til lørdagen (9-12), og det er jeg glad for, for jeg følte mig efterhånden ret mæt og fyldt op med indtryk.
Jeg ville dog under ingen omstændigheder gå glip af "Advanced Lace Knitting"-kurset med Anne Hanson, hvis design jeg beundrer meget, og hvis blog jeg trofast læser.
Det var virkelig også et fedt og spændende med masser af info og inspiration. Anne Hanson er en  meget tænkende og reflekteret designer, som lægger meget arbejde og meget hjerte i sine designs.
Hun startede ud med at give os en gennemgang af hvad lace strik er og består af, og så satte hun os igang med at lære forskellige essentielle teknikker, ved at strikke dem selv.
Undervejs dukkede et spørgsmål om garnets sammensætning og egenskaber op og hvad rolle det spiller i hendes designproces op, og hun hev en masse strikkeprøver frem, som hun havde medbragt. Det ledte til en halv time lang session med masser af spændende insight ind i Hansons arbejdsproces og en masse ny information til mig om garn, fibre og deres egenskaber. Og hvad indflydelse det har på det endelige udtryk af et lace sjal.
En del af kurset var også her, at vi skulle strikke noget selv, nemlig en minisjal, så vi kunne få en oplevelse af de forskellige teknikker og typer lace strik. Desværre blev vi hverken helt eller halvt færdige fordi vi kun havde 3 timer, men jeg har kursusmaterialet med hjem og planlægger at strikke det fine lille minisjal så snart jeg har lejligheden.


En af del allerhyggeligste ting ved Knit Nation var, at jeg fik snakket med så mange spændende og søde mennesker fra alle mulige lande. Hver gang der var en pause eller noget var slut, og jeg satte mig udenfor i det gode vejr for lige at sunde mig og lægge planer, faldt jeg i snak. Og såmænd også når jeg gik ned af gaden - fordi jeg tit glemte at tage mit lille Knit Nation skilt af.
Det er svært at lade være når den der sidder ved siden af, der også har sit strikketøj fremme og med ret stor sikkerhed også har haft en spændende dag med kurser og/eller shopping.
Mange havde taget deres ellerflotteste sjaler og anden strik på, så der var rig mulighed for at beundre, spørge og falde i snak.

Ravelryfesten
Jeg havde hjemmefra både glædet mig meget til, og frygtet Ravelryfesten, som skulle afslutte hele herligheden lørdag aften.  Jeg var helt alene i London, og det et godt valg for mig. Jeg elsker at være alene. Men det er alligevel noget andet at tage alene til fest.
Heldigvis viste det sig ikke at være et problem fordi jeg havde mødt så mange søde mennesker allerede, både i pauserne, i undervisningen og på markedspladsen. Og jeg havde i mellemtiden også lært, at så længe man har strik og Knit Nation til fælles, så er der masser at snakke om. Og helt sikkert ikke mindre, når man også har Ravelry til fælles.
Festen blev også en virkelig hyggelig og skæg afslutning på nogle fantastiske dage. Der var goody bags ved indgangen, der var pyntet op, der var en bar og der var masser af glade mennesker. Jeg storhyggede mig.
Casey og Jess, Ravelrys geniale grundlæggere og drivkrafter var der. Ja, det var Jess der havde planlagt festen sammen med Knit Nation-folkene og festens sponsorer. Casey havde været inde over øludvalget i baren :)
Og jeg har helt glemt at fortælle om Ysolda, den spændende (og søde) strikkedesigner fra Skotland, som havde en fin bod på markedspladsen. Her kunne man prøve fine versioner  af hendes i designs; trøjerne alle i både en "almindelig" og i en "plus"størrelse.
Der var også alle de ting, som bliver en del af hendes endnu-ikke-udgivne bog Little Red in the City. Hun havde endda også opstillet en fotobod, så man kunne tage et billede af sig selv iført nogle af de uldne herligheder.
Denne fotobod var også kommet med til festen og var blevet Ravel'ed op, så alle til festdeltagerne kunne tage billeder sammen med gamle og nye venner.


Festen sluttede af med en et lotteri, som alle havde fået en lodseddel til ved indgangen. Præmierne var ret vilde, og Casey og Jess trak numrene. Der blev vundet jeg ved ikke hvor mange fed Wollmeisegarn, strikkekits fra Ysolda og masser af andre skønne sager.

Jeg tror egentlig nok, at festen fortsatte efter lotteriet, men jeg værdig fuldstændig færdig på det tidspunkt, så jeg valgte at tusse tilbage til mit værelse og pakke.

Næste morgen stod jeg uhyggeligt tidligt op, og fragtede mig selv og min fuldfede taske tilbage til Gatwick lufthavn. Derfra tog jeg flyveren hjem til gode gamle København, hvor min dejlige lille familie stod og ventede på mig.

Sikke et eventyr!
- og imorgen vil jeg fortælle om hvad jeg købte.

2 kommentarer:

Lou sagde ...

Årh, manner, det lyder virkelig fedt!! :-D

lykkefanten sagde ...

Tillykke med gevinsten!

Jeg kan for øvrigt godt forstå at du løb ud efter den bog og sørgede for at få den signeret. Det giver lige et ekstra nøk af nydelse ;)

Det lyder som om det har været vildt spændende!