torsdag den 12. januar 2012

Blind Spots

Der er noget jeg har gået og tænkt over på det seneste. Egentlig udspringer det af en fin mailkorrespondance jeg havde med en sød strikkedame der strikkede Deer Dress. Hun spurgte om det med at fange medløbertråden bag på arbejdet, eller hvordan man nu kalder det.
Hun fortalte, at hendes mor, der lærte hende at strikke, havde lært hende at bagsiden af strikketøjet skal være lige så fin som forsiden, og det fik mig til at tænke.


Jeg har jo lært at strikke af det vidunderlige internet. Jeg lærte at strikke ved at studere de fine videoer på KnittingHelp igen og igen - og senere lærte jeg mere på YouTube og især på Ravelry. Og fra allemulige bøger også.
Jeg har ikke lært at strikke af min mor eller en anden i min omkreds. Jeg har heller ikke lært at strikke i skolen (faktisk lærte jeg kun at hade at strikke, men det er en anden venstrehåndet historie). Det fungerer fint for mig, og jeg er glad for at jeg frit kunne vælge den enkleste måde at lave en vrangmaske på for eksempel. Samtidig har det vist sig at have mere betydning og være en del mere kompliceret end jeg dengang havde kunne forudse.
For det første betyder det, at jeg strikker spejlvendt af alle andre - eller af alle der strikker som en højrehåndet, ihvertfald. Det var i første omgang slet ikke noget problem, for jeg er for venstrehåndet til nogensinde at kunne have fået fornøjelse ud af at strikke højrehåndet. Det med at skulle spejlvende videoerne var ikke noget problem. Venstrehåndede gør den slags hver eneste dag næmest uden selv at opdage det.
Senere blev det mere kompliceret, for jeg opdagede at spejlvendingen havde videre konsekvenser end som så. Mine indtagningerne hælder for eksempel modsat af en højrehåndsstrikker, og det har jo betydning for hvordan det strikkede ender med at tage sig ud. Heldigvis fandt jeg ret hurtigt en fantastisk ressource på Ravelry og fik greb om udfordringen.


En anden uforudset konsekvens af ikke at have lært at strikke på samme måde som de fleste andre, har vist sig at være, at jeg har nogle "blinde vinkler". Hvis man kan kalde det det. For eksempel har jeg aldrig af en "strikkeautoritet" fået af vide, at bagsiden af mit strik skal se ud på en bestemt måde. Og jeg er ved at opdage, at der også er en del andre vedtagne "strikkekonventioner" som et eller andet undervejs er blevet vedtaget, og som afgør om strik og strikning gøres rigtigt eller forkert. Og som jeg ikke kender ret meget til.
Hele det med at væve medløbertråden ind eller at fange den eller hvad man nu vil kalde det, er et glimrende eksempel. Jeg har ikke gjort det på Deer Dress, simpelthen fordi jeg ikke brød mig om måden det så ud. Der var for stor kontrast mellem den indigoblå og den hvide til at jeg evnede at gøre hæftningerne usynlige.
Omvendt var jeg jo godt klar over, at de længste tråde ville kunne blive et problem når en lille pige skal have kjolen på, og derfor vendte jeg kjolen på vrangen til sidst og hæftede trådene til bagsiden med en uldnål og lidt ekstra garn. Simpelt nok. For mig. Men jo ikke simpelt, hvis man er blevet fortalt at medløbertråden SKAL væves ind på hver 3. maske, eller noget i den retning.
Indtil jeg fik den mail fra en sød strikkedame, havde jeg aldrig skænket det en tanke. Og nu tænker jeg, at jeg måske skulle have lavet en lille note i opskriften hvor der stod at man ikke behøver hæfte medløbertråden undervejs... Åh ja, det er frygtelig nørdet, men jeg synes det er SÅ interessant sådan noget med uskrevne regler og konventioner og hvordan de opstår. (Hvilket sikkert er til at regne ud fra længden af det her indlæg)



I've been thinking about something lately. It actually started with this email exchange I had with a really nice lady who was knitting Deer Dress. She asked about weaving in the floats at the back of the work, or whatever you call it.
She wrote that her mother who taught her to knit, had told her that the back of the knitting should be just as neat as the front, and it got me thinking. 
I've learned to knit from the wonderful internet, you see. I learned to knit by studying the videos on KnittingHelp again and again - and later I learned more on YouTube, and especially on Ravelry. And from all kinds of books too.
I have not learned to knit from my mother or someone in my family. Nor have I learned to knit at school (in fact all I learned was to hate knitting, but that's another left-handed story). It works well for me, and I am glad that I was free to choose the simplest way to make a purl stitch on, for example. It has turned out to have more consequences and be a lot more complicated than I could have anticipated at the time.
Firstly, it means that I knit mirrored to everybody else - or of all who knit as a right-handed, anyway. It was initially not a problem, because I'm too left-handed to ever have been comfortable knitting right handed. Having to mirror the videos were not a problem. Left-handers do these kinds things every day and barely even note it.
Later it became more complicated, as I discovered that the mirror reversal had wider implications. For example, my decreases slant the opposite of a right hand knitting, which makes a difference to how the knitting ends up looking. Luckily I quickly found a great resource on Ravelry and got a handle on it.

Another unforeseen consequence of not having learned to knit in the same way as most others, has proven to be that I have some "blind spots". If you can call it that. For example, a "knitting authority" has never told me that the back of my knitting should look a certain way. And I'm slowly discovering other implicit "knitting conventions" that somewhere along the way have been made law and which determines whether your knitting is right or wrong. And about which I know almost nothing.
The whole issue of the weaving of floats, is an excellent example. I have not done it on the Deer Dress, simply because I did not like the way it looked. There was too much contrast between the indigo yarn and the white for me to be able to do it invisibly.
I was, however, well aware that the longest of the floats could become a problem when a little girl was putting on the dress, so I turned the dress inside out at the end and wove the floats to the back with a needle and a little of the spare yarn. Simple enough. For me. But is not simple if you've been told that the float HAS to  be woven in on every third mask, or something along that line.
Until I got the mail from the sweet lady, I had never given it a thought. And now I am thinking that maybe I should have made a little note in the pattern saying that you do not have do anything to the floats along the way ... 
Oh yes, this is terribly geeky, but I think it is SO interesting. Things like the unwritten rules and conventions and how they come about interests me a lot. (Which is probably obvious from the length of this post)

5 kommentarer:

Charlotte Kaae sagde ...

Smiler Signe, du strikker helt rigtigt, og så fantastisk smukt! Det med bagsiden er der forskellige holdninger og meninger om. Vi 2 gør det jo ikke ens, men begge dele er lige rigtigt... Jeg ville ønske at jeg ikke var blevet rettet, så jeg var venstrehåndsstrikker, som jeg jo er venstrehåndet med alt andet...

Ellen Kathrine sagde ...

strikkekonventationer- ja bare ordet får mig til at ville gøre tingene anderledes... indtil for et lille år siden på kursus hos Kaae vidste jeg heller ikke at man opnår det meget vævede udetryk på bagsiden af flerfarvestrik- jeg havde dog tilbage i 80'erne læst nok i Kaffe Fasseths bøger til at sno trådene om hinanden ved farveskift og sådan- men det andet ser jo mere ens artet ud... så nu har jeg lært det også- ligesom at medlemskabet af webstrik har åbnet mine øjne for meget vedr. ind og udtagninger på forskellige måder osv osv... men om der er en måde der er mere rigti end en anden ved jeg ikke :-) den deer bagside du viser der ser da rigtig fin og drømmeagtig ud- så det kunne jo også være en ønsket effekt.. :-) god weekend!

christunte sagde ...

Du strikker godt nok fint! Bagsiden er superflot.
Jeg tror, man skal gøre det, man selv synes er bedst. Har endnu ikke fundet den store bog med loven om strikketøj!
Lange ender på bagsiden er vel generelt mindre problematiske i kroppen end i ærmerne, er de ikke?
Det plejer ikke at blive skåret ud i pap i opskrifter, om man skal sno garnet eller ej, så jeg tror altså ikke, du har gjort noget forkert.

Signest sagde ...

Tak for jeres fine og tankefulde kommentarer!
Der er helt sikkert masser mere at filosofere over i dette her. F.eks. om glæden ved at lære nye strikketeknikker og det udviklende i at opdage at der er mere end én måde, mere end én sandhed... :)

Jeg tror heller ikke jeg som sådan at jeg har gjort noget forkert, men jeg kan godt lide at være grundig og skrive opskrifter der både er utvetydig og som giver mening for mennesker der tænker strik på mange forskellige måder. Derfor er det altid interessant at lære noget nyt, der hidtil har været helt usynligt for mig :)

Linda sagde ...

Og jeg ville bare lige sige noget jeg havde gået og tænkt over. Nemlig det der med: bagsiden skal være lige så pæn som forsiden. Faktisk har jeg kun hørt den fra mennesker, der ikke var i stand til at give en kompliment. I stedet for at sige, nej hold da op, sikke et arbejde, hvor er det pænt osvosv: ja, nu skal bagsiden jo være lige så pæn som forsiden. og - det plejer at være folk der ikke kan strikke selv..... så den udtalelse synes jeg hører til i kassen med bemærkninger man i det store og hele ikke skal tage til sig.
Men - derudover er der da en væsentlig tilfredsstillelse i at producere noget, som man synes er god kvalitet.

Til gengæld har jeg opdaget det der med dominans - det er noget de der insisterer på at strikke med to tråde over fingeren på en bestemt måde og i en bestemt rækkefølge, lider under. "du skal have den mørke foran!!" Næh, det skal jeg ikke, det bestemmer jeg selv. For når jeg gør som jeg plejer, er der ingen fremhævede masker. Og sådan vil jeg have det. På min måde ;o)